Denne aftale regulerer leverancen og anvendelsen af Seranote (“Tjenesten”), et AI-baseret journalsystem udviklet og leveret af Melatech ApS (“Melatech). Systemet er designet til at lette sundhedsfagligt personales administrationsbyrde, fx ved automatisk at generere udkast til journalnotater baseret på konsultationer.
Melatech stiller Tjenesten til rådighed som en cloudbaseret softwareløsning, der bl.a.:
- Transskriberer og oversætter konsultationer.
- Genererer udkast til journalnotater.
Tjenesten vedligeholdes og opdateres løbende af Melatech for at sikre stabil drift og forbedret funktionalitet.
Melatech yder grundlæggende teknisk support som en del af denne aftale. Ved fejl, driftsforstyrrelser eller tekniske problemer vil Melatech påbegynde fejlsøgning inden for rimelig tid og bestræbe sig på at afhjælpe problemet hurtigst muligt. Kunden vil løbende blive informeret om status og forventet løsning. Supporten omfatter ikke tilpasninger, integrationer eller funktioner, der ligger ud over den standardfunktionalitet, som Tjenesten tilbyder.
Tjenesten betales som abonnement med automatisk fornyelse, hvor Kunden kan opstarte et løbende abonnement. Prisen er angivet jf. prisliste på hjemmesiden, medmindre andet er aftalt, herunder særlige skriftlige aftaler indgået med klinikker eller brug af kampagne kuponer.
Ved oprettelse af en bruger starter en gratis prøveperiode på 15 dage. Prøveperioden udløber automatisk, medmindre Kunden selv vælger at tegne et abonnement. Herefter løber abonnementet, indtil det opsiges i overensstemmelse med opsigelsesvilkårene.
Priserne for brug af Tjenesten fremgår af den til enhver tid gældende prisliste. Alle priser er angivet i danske kroner og ekskl. moms.Abonnementet faktureres månedsvis. Den første fakturering sker den 1. i måneden efter opstart og dækker både den resterende del af opstarts måneden samt den kommende måned. Efterfølgende faktureringer sker månedsvis forud for den 1. i hver måned. Betaling håndteres via Stripe, hvor det aftalte beløb automatisk trækkes fra den konto, der er tilknyttet Kundens organisation.
Kunden er ansvarlig for, at de registrerede kontakt- og betalingsoplysninger (herunder email) er korrekte og opdaterede.
Såfremt betaling ikke kan gennemføres, fremsendes påmindelse pr. email. Hvis betalingen fortsat ikke er modtaget inden 7 dage efter påmindelsen, forbeholder Melatech sig retten til at suspendere adgangen til Tjenesten, indtil betaling er modtaget.
Melatech forbeholder sig retten til at ændre prisen på Tjenesten med 60 dages skriftlig varsel til Kunden.
Hvis Kunden ikke ønsker at acceptere prisændringen, kan abonnementet opsiges med virkning fra ændringens ikrafttræden.
Aftalen kan opsiges via Kundens konto i Tjenesten med et varsel svarende til løbende måned + én måned. Opsigelsen træder i kraft ved udgangen af den måned, hvor opsigelsen er modtaget, og adgangen til Tjenesten ophører ved udløbet af opsigelsesperioden. Betaling sker månedsvis forud. Melatech vil herefter slette eller tilbagelevere eventuelle data i henhold til gældende regler og aftalte procedurer.
Melatech er ansvarlig for at levere en stabil og funktionel løsning, men kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, driftstab eller tab af data, medmindre andet er aftalt. Kunden er ansvarlig for korrekt brug af systemet og for at sikre, at integrationer med egne systemer fungerer som forventet.
Melatech forbeholder sig ret til løbende at opdatere og forbedre systemet. Væsentlige ændringer, der påvirker funktionalitet eller brugeroplevelse, vil blive varslet i rimelig tid.
Begge parter forpligter sig til at behandle fortrolige oplysninger med omhu og må ikke videregive sådanne oplysninger til tredjepart uden forudgående skriftligt samtykke, medmindre andet følger af lovgivning.
Ved mistanke om misbrug af adgange og/eller deling af brugerkonti har Melatech ret til at gennemføre revision af Kundens brug af Tjenesten.
Konstateres misbrug, kan Kundens adgang til Tjenesten suspenderes eller ophæves uden yderligere varsel.
Eventuelle tvister, der opstår som følge af denne aftale, skal løses ved mægling. Hvis mægling ikke fører til en løsning, skal tvisten afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole.
Ved brug af Tjenesten er Kunden dataansvarlig for de personoplysninger, der behandles via platformen. Melatechs rolle som databehandler og de forpligtelser, der følger heraf, reguleres særskilt i databehandleraftalen.